Genereret annotationstekst ombrydes ved almindelige mellemrums- og bindestregs-grænser, mens dens originale Type1C-, CIDFontType0C- eller Type1-font og komplette kodede tegnmappings bevares
Rendereren layouter komplette hårde linjer på tværs af tilstødende style runs, undertrykker ombrydningsseparatorer og falder tilbage til komplette kodede celler for et for langt ord
En enkelt for bred celle og lodret overløbende tekst bevarer det eksisterende content clip, mens automatisk font-størrelse gentager layoutet for hver forsøgt størrelse
CRLF forbliver ét hårdt linjeskift på tværs af style- og tomme runs, mens mellemliggende tekst og eksplicitte afsnitsgrænser forhindrer sammenlægning
Memory- og work-admission dækker både original- og erstatningslayoutet under reflow, med cancellation, uændrede kildeordbøger, atomisk fejl og efterfølgende dokumentgenbrug
NBSP giver ingen foretrukken grænse, men fallbacken for for lange ord kan stadig dele ved den
Komplet Unicode line breaking, grapheme clustering, bidirektionel ordning, discretionary hyphens og complex-script shaping forbliver uden for denne adfærd
Se Raw-font annotation-appearances for original-font appearance-stien og dens font-mapping-krav